Andelsboligforeningen HCØ er en privat andelsboligforening, der har til formål at eje og drive ejendommen til beboelse og erhverv for andelsboligforeningens medlemmer.

Den enkelte andelshaver ejer ikke sin bolig eller forretning, men ejer til gengæld en andel af foreningen, og har i den forbindelse fået brugsretten til en bolig/ forretning.

Vedtægterne
Sammen med den gældende lov på andelsboligområdet udgør en forenings vedtægter (og øvrige retningslinjer såsom ordensreglement) det juridiske grundlag, som foreningen skal drives efter.

Mere præcist er vedtægterne et nedskrevet regelsæt, der fortæller hvilke regler, der gælder i foreningen – både for foreningen som helhed og for de enkelte andelshavere.

I vedtægterne fremgår bl.a. reglerne for husdyrhold, procedure for salg af boliger via venteliste og forandringer i boligen.

Fællesarbejde
Et af de mere særegne aspekter ved andelsboligformen er, at en andelsboligforening ofte vil have et socialt fællesskab. Mange af de vedligeholdelsespligter, der ved en ejerbolig ville skulle udføres alene, men som i en andelsboligforening udføres i fællesskab. Der er mange forskellige modeller, som fællesarbejde kan fungere efter, men fælles for modellerne er, at det oftest er det frivillige aspekt, der er fremherskende. For A/B HCØ er det gældende, at der er tale om frivillig deltagelse til arbejdsdagene.

Prisfastsættelse
A/B HCØ har indtil Generalforsamlingen maj 2016 prisfastsat andelskronen efter den offentlige ejendomsvurdering. På generalforsamlingen 2016 blev det besluttet at overgå til valuarvurdering.

Værdien af en andelsbolig er ikke fri, som i en ejerbolig, men fastsættes på andelsboligens generalforsamling. I de fleste andelsboliger er det dog tilladt at handle sit andelsbevis til en lavere pris end den fastsatte. Der er tre måder man kan opgøre andelskronen på:

• Ved at tage udgangspunkt i en fremskrivning af anlægs- eller købssummen for ejendommen. Dette giver normalt en andelskrone, der er væsentligt under markedsprisen for tilsvarende lejligheder. Metoden benyttes af cirka 4 % af andelsboligforeningerne
• Ved at benytte en pris der knytter sig til den offentlige vurdering. Typisk vælger man at sætte andelskronen til 70-85 % af den offentlige vurdering. Da den offentlige vurdering blev hævet markant i 2006, nogle steder op til 200 % og i Storkøbenhavn gennemsnitligt 140 %, kan denne pris både være højere og lavere end markedsprisen. Denne metode benyttes af cirka 66 % af andelsboligerne.
• Ved at få en valuar til at fastsætte prisen ud fra en vurdering af ejendommens værdi. Denne metode fremstår mest præcis, men der er også her markante udsving alt efter den enkelte valuars vurdering. Denne metode benyttes af cirka 30 % af andelsboligforeninger.

I de tilfælde hvor maksimalprisen er betydeligt mindre end markedsprisen ses en række dilemmaer. Nepotisme er særdeles udbredt, idet man for eksempel skal “kende nogen” for at komme i betragtning til de attraktive andelsboliger. Et andet problem, som omfanget ikke kendes af, er “penge under bordet”, hvor en bestikkelseslignende, ulovlig ydelse betales for at få lov til at købe en af de attraktive andelsboliger.

Forbedringer
En andelshaver kan foretage forbedringer i dennes lejlighed. Værdien af disse forbedringer kan andelshaveren lægge til andelens værdi ved salg af andelen. Netop dette aspekt er med til at adskille andelsboligen fra en lejebolig.

Bestyrelsen anbefaler, at andelshaver gemmer kvitteringer og dokumentation for udført arbejde af håndværkere til senere brug, fx ved salg af andelsbolig. Dette skyldes, at det er andelshavers ansvar at dokumentere værdi og lovlighed af udført arbejde. Dette gælder både for nuværende andelshavers arbejde samt fra tidligere andelshaveres arbejde.

KILDE: ABF.